Luk Navigation

BK Ringens oldboys

Til BR Ringens oldboys og sponsorer!

 

Den primære formålsparagraf er at styrke boksesporten med fokus på Fyn. Udover at støtte boksesporten, ønsker vi at bidrage til at skabe og bevare sammenholdet blandt tidligere boksere og alle bokseinteresserede, ved bl.a. at mødes til sammenkomst med såvel sportsligt som festligt islæt.

Vi synes det er meget vigtigt at støtte boksesporten og vi vil gerne bidrage til at understøtte boksetræningen for de unge mennesker – en boksetræning, som vi mener giver det unge menneske en god disciplin og som samtidig har en positiv effekt i forhold til at styrke selvværd og selvsikkerhed.

I år planlægger vi at de fynske bokseklubber skal samles og følges til bl.a. de jyske mesterskaber, hvor vi sammen skal forsøge at ”bære” de fynske boksere frem til sejr.

Det ser meget lovende ud for Boksesportens Venner, som allerede nu har 70 medlemmer. Jo større medlemsskare, jo mere kan vi gøre for bokserne. Der skal styrke og slagkraft til for at fremme kendskabet til boksesporten. Så hvis du kender bokseinteresserede, der ønsker medlemskab i Boksesportens Venner, skal du blot kontakte Flemming Kristiansen på 50 99 57 14.

Boksesportens Venner træner hver onsdag fra kl. 16.30 til 17.45 i træningslokalet på Bolbro Skole. Efter træning er der altid kaffe og hygge i klubbens lokaler.

Vi har vedlagt en aktivitetskalender for sæsonen 2015 – 2016. Vær venligst opmærksom på, at der kan ske ændringer, men i så fald vil du få nærmere information.

Vi håber du vil indbetale kontingent, kr. 300,- snarest og helst inden den 1. november 2015. De kr. 100,- går til støtte til BK Ringen for boksetræning om onsdagen. Du kan indbetale på:

Reg. nr. 2375
Konto nr. 0718709490

Husk at påføre dit navn på indbetalingen.

Vi håber, at du vil bakke op om ”Boksesportens Venner” og klubbens virke og vi ser frem til en god sæson sammen med dig.

Med venlig hilsen
Boksesportens Venner