Luk Navigation

Historie

Her lidt om klubbens historie.

Tirsdag den 27. april 1964 samledes ca. 25 mennesker på Cafe Lundsgård i Nørregade, Odense.

Man var mødt op for at starte den 7. bokseklub i Odense, som klubbens første bestyrelse blev valgt følgende:

Formand Sigfred Sørensen, gammel fredsløbrytter fra København.
Næstformand Otto Jørgensen, tidligere aktiv bokser her fra byen.
Kasserer Finn Andersen,  tidligere Danmarksmester i letmellemvægt, fra Lyngby.
Sekretær Knud Poulsen, tidligre 3 x Danmarksmester i mellemvægt for Olympia.
B. medlem Hans Abildgaard, tidligere Fynsk mester i letsværvægt

Klubbens farver blev bestemt til at være gul trikot og hvide bukser, dog efter et år blev buksefarven skiftet ud til sort, altså de rigtige hvepse farver.

Den første træning foregik på den Katolske skole Sct. Albanis gymnastiksal, indtil den Socialdemokratiske Borgmester Holger Larsen skaffede os Ejbyskolens drenge gymnastiksal som residens. Her trænede BK Ringen til 1979, hvor vi fik lov at være i Odense Idrætshal 2’s bokselokale, her har vi holdt til i 27 år med stor tilfredshed. På grund af ombygning af Odense Idrætshal i 2006 blev vi tvangsflyttet til Tornbjerg Skole, hvor vi  kæmpede for at få klubben op at køre igen. Sidst i 2008 fik vi nye lokaler i Bolbro Skole Stadionvej 50 indgang A i kælderen. Flytningen har være positiv på mange måder og har giver mange nyindmeldelser.

Klubbens første arrangement var et fælles internationalt boksestævne, sammen med Dalum-Hjallese Bokseklub i Fyns Forum med overværelse af 1.000 mennesker. Stævnet løb af stablen torsdag d. 22-10-1964 mod et hold fra Flinsburg som gæster, mod vores kombinerede hold.

Hvad er en Bokseklub uden en ring. Så i sommeren 1965 samledes man og brugte megen tid i haven bag Tågerud gamle skole, hos medlem Bjarne Sørensen, og flækkede en splinterny boksering sammen, som vi stadig, trods nogle forandringer, bruger endnu ved vores arrangementer.

Bokseringen bestod sin ilddåb i oktober 1965 på Odense Kongreshus, hvor vi holdt sæson åbningsstævne, med ni egne boksere i kamp, seks af dem vandt.

Bokseklubben RINGEN var kommet for at blive.

Det skal anføres at klubben har overlevet på det meget gode kammeratskab, der er alle afdelinger imellem. I dag har vi 3 afdelinger.KAMPHOLD, MOTIONSHOLDET og LØRDAGSHOLDET.

Klubben har jo været meget aktiv i dens over 40 årige tid, med bl.a. medlemmer i Dabu`s Ungdomsudvalg- Dommer-og kamplederudvalg-Revisor i Jabu.Endvidere har vi haft – og har stadig- mange officials både som kampledere og dommere, der har deltaget ved utallige mesterskaber.

Vi har også arrangeret 2 Danmarksmesterskaber i boksning i 1988 og 1990.Begge veludførte med megen succes og ros til klubben fra Dabu for arragementerne, samt deres udførelse. Endvidere har vi også været arrangør af flere Danske Ungdoms- og Juniormesterskaber. Klubben har stået for flere tiltag for JABU / DABU i klubregi.

B:K:Ringens ledere er også blevet hædret udefra, bl.a. med Jabu`s guldnål, Dabu`s guldnål, DIF`s æresnål samt årets idrætsleder på Fyn plus Dabu`s Lederpokal, samt flere anderkendelser til klubbens medlemmer.

Klubbens resultater gennem 43 år:
Fyens første Nordiske Mester i Bantamvægt 1970 ved Allan Steen Madsen
Tre jyske/danskmester ved brødrene John, Jim og Per som de første på Fyn, som blev jyskemester efter at Fynsk Amatør Bokseforbund kom under jyske amatør bokseunion.

  • Fem danske juniermestre ved Svend Sørensen, Bent Lauridsen, Allan Steen Madsen, Leif Pedersen samt Keld Christensen. Flere er blevet nr. 2 ved Jyske Seniormesterskaber.
  • Tre Jyske Seniormestre ved Thomas Sørensen 2 gange, samt Kenneth Egerup
  • To Danske Senioermesterskaber ved Thomas Sørensen Supersværvægt 2001, Kenneth Egerup Sværvægt 2005.

Thomas Sørensen stoppede efter DM. 2001 og gik over til professionel boksning, hvor det gik ham forrygende med 10 sejre i 10 kampr, 9 på KO, 1 på point. Herefter måtte han desværre stoppe på grund af en skade, efter trafikuheld.

Klubben har stået som arrangør af 138 klubstævner udover stævner i mesterskabsregi. To DM for Senior, et for Junior samt to for Ungdom.

BK Ringen har haft 210 kampboksere i de 43 år.

Kampe bokset ialt 1.936 Kampe
Vundet      1.198 Kampe
Tabt   736 Kampe
Uafgjort     2 Kampe

Dette var klubbens historie kort fortalt.